Mel: Velkommen i den grønne lund...
En hyldest til vor egen by, Vi gerne her vil bringe. Lad stemmen løfte sig mod sky, lad sangens toner klinge. En herlig by i Danevang, i kuling og i brise. – Ja,lad os ta´en hyldestsang. Så byen vi kan prise.	Når anlægsskoven står i flor, med lysegrønne blade. Når glade barnestemmers kor, går gennem vej og gade. – Så blusser vores kærlighed, vort sind får lette vinger. Og så er Lem det bedste sted, – du rummer vore minder.
Den hårde vind slår ind i alt, du mærker stormen suse. Med sommersol og smag af salt, den rusker dine huse. Dit folk har lært at bøje af, men, ej at give efter. Når stormens kraft er løjet af, så får vi nye kræfter.	Du synes måske ikke stor, når verdensmanden dømmer, men, fra hvert hjerte, som her bor, en stille glæde strømmer. For vi har lært at livet her, med ro og fred os fylder. For hverdagsglæder – en og hver.  Ja, LEM, vi dig nu hylder.
af Karen Margrethe Lyndrup