Skulpturerne har i mange år stået på en plads ved DLG bygningen, på vej ind i byen fra Velling.
Det har i en del år været et ønske fra Lem Borger- og Håndværkerforening at få Christian Ølgaards skulpturer renoveret og ordnet pladsen hvor skulpturerne står.
Med rigtig stor hjælp fra lokale fonde er projektet nu i gang og endda mere end blot renovering. For efter aftale med Johannes Jensen som ejer jorden ved Dagli Brugsen er skulpturerne flyttet til græs arealet øst for P-pladsen ved Dagli Brugsen. Det er en rigtig fremtrædende placering de nu får med den nye Dagli Brugen’s facade i baggrunden, en masse trafik rundt om, p-pladser, og mulighed for at købe sig en is imens de studeres.
Projektet har bestået af en kraftig afrensning af skulpturerne på den gamle plads og de er så senere blevet transporteret til maler så de kan holde sig mange år igen. Derudover har der været et anlægs projekt med etablering af den nye plads, samt reetablering af den gamle plads.
Chaufføren fik en sjov oplevelse da hesten blev transporteret hjem igen på en stor åben trailer. Der stod den så livagtig og knejsede så flere folk var ved at køre en tur i grøften. Gad nok vide hvad de har tænkt!