Erik

erik viborg

Jeg arbejder på Vestas, noget som jeg har gjort de sidste 25 år. Jeg arbejder i udviklingsafdelingen som Execution Manager. Jeg er gift med Hanne Skov Viborg og vi har 2 børn, Lasse på 23 og Cecilie på 15. Derudover bor mine 2 brødre og deres koner og børn samt mine forældre også i byen. Jeg har boet i Lem hele mit liv (46 år).

Lem er et dejligt sted at bo af flere årsager. Byen har en masse velfungerende foreninger og det betyder at man altid kan finde et tilbud der passer til en. En meget populær skole med overbygning hvor der virkelig bliver taget hånd om vores børn. En ny flot børnehave med nogle rigtig gode udenomsarealer.

Lem by har desuden et helt unikt stisystem som mere eller mindre løber gennem hele byen, noget som virkelig indbyder til gå- og løbeture. Stisystemet gør at man er tryg ved at lade sine børn færdes rundt i byen.

Jeg går til spinning i vinterhalvåret. Udover det har jeg planer om at starte op med tennis. Jeg er formand for Lem Boldklub og har også været fodboldtræner i klubben i mange år. Jeg har mere eller mindre altid været leder/træner i Lem Boldklub, så da jeg blev spurgt til om jeg kunne tænke mig at være formand havde jeg ikke brug for meget betænkningstid. Det, at være med til at skabe en forening som har til formål at sørge for at der aktiviteter for alle aldersgrupper er utrolig givtigt og spændende.

Jeg er blevet valgt ind i Ringkøbing-Skjern byråd for Venstre. Jeg er kommet Kultur/fritids- samt beskæftigelsesudvalget, to udvalg som er spændende på hver sin måde.

Har man lyst til at få en guidet tur i Lem, så kontakt mig på tlf. 29691985.

Hjemmesiden bruger cookies.

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Læs mere her..