Malene

malene 630

Jeg er lærer på Tim Skole og gift med Søren, der er Senior Vice President på Vestas Blades i Lem. Vi har 4 børn: Rasmus, Jakob, Emil og Amalie.

Vi flyttede hertil i sommeren 2008, da vi kom hjem fra 3 års udstationering med Vestas i Australien. Vi boede oprindeligt i Ringkøbing, men ville gerne prøve at bo et andet sted og da vi havde solgt vores gamle hus i Ringkøbing var der ikke noget at flytte tilbage til. Valget faldt på 6940 området, fordi så vidste vi at Søren kunne cykle på arbejde. Desuden har Lem en størrelse, som tiltrak os meget, da børnene let kan komme frem og tilbage til venner, skole og fritidsinteresser alene. Det betyder meget for os, da vi begge har fuldtidsjob.

Lem er et perfekt sted for familier med børn. Der er ikke langt til noget som helst og vi har alt, hvad vi har brug for inden for rækkevidde, bl.a. skole, SFO, klub, Boldklub med mulighed for at gå til alverdens sportsgrene, dagligvareforretning, bank og naturskønt område. Derudover har det været let at falde til, når man har 4 børn og selv deltager aktivt i sportslivet/bylivet.

Vi har valgt at være frivillige fra starten, da vi flyttede hertil, da det er en nem måde at komme i kontakt med nye mennesker på. Søren er frivillig spinninginstruktør, bestyrelsesmedlem i spejderforeningen samt suppleant i borgerforeningen. Malene er frivillig fodboldtræner samt medlem af fodboldudvalget. Jakob er frivillig fodboldtræner.

Hjemmesiden bruger cookies.

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Læs mere her..