Beboervennerne

Rosenlunden

Beboervennerne byder velkommen til Rosenlunden og Lunden.

Beboervennerne er en forening for beboere og deres pårørende. Beboervennerne arbejder på frivillig basis i tæt samarbejde med ledelse og personale på Rosenlunden. Beboervennerne arrangerer, deltager i og afvikler forskellige arrangementer og aktiviteter for beboerne og deres pårørende. Der arrangeres:  Forårskoncert – Sommerfest – Høstfest – Mortensaften – Cafe`aftener  - alle med underholdning. Der arrangeres desuden banko spil, hygge eftermiddage, loppemarked, Syng Julen ind aften samt julestue og diverse udflugter i løbet af året.

Beboervennernes frivillige arbejde er en betydningsfuld del af dagligdagen på Rosenlunden idet der arrangeres mange aktiviteter for beboerne.

Se aktivitetsliste her >>

Se alle faste arrangementer her >>

Endvidere udgiver beboervennerne et medlemsblad med bl.a. orientering om aktiviteter, fester og arrangementer for beboere og pårørende. Rosenbladet udgives 3 gange årligt og er gratis for medlemmer. Bladet kan også købes i løssalg på Rosenlunden for 30 kr.

Rosenbladet bringer gerne fotos, historier om oplevelser fra før og nu, gode idéer og sjove indfald m.m. Indlæg kan medtages anonymt, når redaktøren kender afsenderens navn. 

Foreningens formål:

  • At medvirke til at Rosenlunden er et samlingssted for ældre i omegnen sammen med hjemmets og Lundens beboere.
  • At afholde arrangementer for de ældre og støtte beboerne, så de kan deltage i aktiviteter på Rosenlunden.
  • Frivilligt at hjælpe til på Rosenlunden, hvor det kan være nødvendigt.
  • At foreslå tilbud om besøg hos beboerne, hvis det ønskes.

Tilmelding som medlem kan ske til:

Telefon 2310 8430 - kasserer  Per Kirkegaard
Mail:  Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Rosenlunden
Lunden 1, 6940 Lem
Tlf. 9974 2255

Leder: Karen Bak, tlf. 9974 2252
E-mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Kontortid: mandag - onsdag kl. 8.00 - 15.00

Aftenvagt v. ældreboligerne: tlf. 9974 2323

Hjemmesiden bruger cookies.

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Læs mere her..